Loading...

Navnenyt: Anitta Falsig Laurberg – interim marketingchef

27. september 2018

Palcut har ansat Anitta Falsig Laurberg som interim marketingchef i forbindelse med barselsorlov.

Palcut A/S i Holstebro, specialist i løsninger til automatisk palletering, har ansat Anitta Falsig Laurberg som interim marketingchef i forbindelse med barselsorlov. Hun får ansvaret for Palcuts digitale og sociale markedsføring, nationalt og internationalt, rettet mod forhandlere og kunder på det industrielle marked i Europa og Asien. Samtidig skal hun støtte forhandlerne i at udbygge den lokale markedsføring rettet mod blandt andet føde- og drikkevareindustrien, og hun får ansvaret for virksomhedens udstillingsaktiviteter.

Anitta Laurberg kommer fra en stilling som brandmanager hos Onecollection A/S i Ringkøbing, hvor hun har arbejdet med grafisk kommunikation og online markedsføring af blandt andet af House of Finn Juhl og virksomhedens øvrige kollektion af møbler. 

Hun er 27 år og bachelor i International Kommunikation & Multimedier fra Aarhus Universitet i Herning. 

- Vi har ambitiøs målsætning, hvor vi internationalt er i gang med at øge kendskabet til Palcut-brandet, og er i færd med at styrke støtten til vores forhandlere i at skabe lokal og målrettet markedsføring mod blandt andet føde- og drikkevareindustrien. Anittas profil passer perfekt ind i vores eksekveringsplan, siger Rudi Pedersen, adm. direktør i Palcut A/S.

Tilbage

Spørgsmål eller brug for service?

Kontakt os 24/7 på
phone Tlf. nr.: +45 9613 3110 phone Ring op nu: +45 9613 3110

keyboard_arrow_up