Loading...

Ny udviklingskontruktør hos Palcut

30. juli 2018

Palcut styrker udviklingsafdelingen med ansættelsen af Karsten Mosegaard

Karsten Mosegaard, 35 år, er ansat som udviklingskonstruktør hos Palcut A/S i Borbjerg ved Holstebro. Hermed vender han tilbage til Palcut efter kort afstikker til en anden virksomhed i området.

Karsten Mosegaard skal skræddersy Palcuts palleteringsløsninger til blandt andet føde- og drikkevareindustrien. Han skal varetage den tekniske dialog med kunden, konstruere og følge konstruktionen til den er produceret, installeret og med succes integreret i kundens palleteringslinje.

Karsten Mosegaard kommer fra en stilling som projektleder hos Linatech i Kjellerup, hvor han har arbejdet med udviklingsopgaver for medicinalindustrien. Tidligere har han arbejdet for Palcut i seks år som konstruktør, som han altså nu vender tilbage til.

Han er udlært som smed hos Alfred Priess i Vinderup, og Karsten Mosegaard har efterfølgende videreuddannet sig til teknisk designer på Herningsholm Erhvervsskole i Herning.

- Det er med stor glæde, at vi kan byde Karsten Mosegaard tilbage hos Palcut. Han har mange års erfaring og er ekspert i at tilpasse vores løsninger til kundernes behov. Det er vigtigt eftersom 80 pct. af Palcut-installationerne skal tilpasses til den aktuelle pakkelinje, siger Rudi Pedersen, adm. direktør i Palcut A/S.

Tilbage

Spørgsmål eller brug for service?

Kontakt os 24/7 på
phone Tlf. nr.: +45 9613 3110 phone Ring op nu: +45 9613 3110

keyboard_arrow_up